Lærere: Vi har lært meget om innovativ & åben designpraksis

Charlotte er een af de to lærere, der har fulgt Hack din Skolegård-aktiviteterne på Vejle Midtbyskole. I denne gæsteblog giver hun lærerens vinkel på, hvordan forløbet har givet kød på og åbnet muligheder for det nye designfag på skoleskemaet.

Billede 13-05-15 12.56.22Sådan lærte lærere og elever om brugerinddragelse og innovativ designpraksis

På Vejle Midtbyskole afd. Strandgade ville vi gerne have en skolegård som var tilpasset brugerne. Brugerne er elever fra 7.-9. klassen. Derfor skulle der skabes et ungdomsmiljø.

Fornyelsen startede i august 2014. Men det gik ikke rigtig som vi – Mette og jeg – ville. Eleverne havde mange gode ideer. Men ideerne forblev ideer. Mette og jeg havde ikke redskaberne til at udvikle ideerne sammen med eleverne.

Derfor kontaktede vi Spinderihallerne som sendte os videre til jer (Mie Nørgaard og Aviaja Borup, ed.). Jeres skræddersyede og spændende forløb til holdet var lige det vi manglede.

Om at styre en åben kreativ proces

I har givet os redskaber og ideer til hvordan man kan arbejde med et stort projekt. Redskaber som persona og modeller.

Det kan være en hjælp for eleverne at udvikle ideer ud fra en persona frem for dem selv. Dette kan hjælpe eleverne, da det ikke er dem selv de udleverer.

Modeller hjælper til at forstå hvordan ser tingene ud i virkeligheden.

Hvis man har en tidsplan for hvornår man skal nå hvad, gør det ikke noget, der er kaos undervejs.

Mange lærere fravælger innovationstanken fordi man ikke kan se, hvor man ender. Men tidsplanen medfører at man kan nå i mål.

Om at involvere og engagere

2015-05-13 15.09.26Eleverne skal have de rette opgaver. Ikke alle kan komme med gode ideer, men de kan være gode til at rive ned og bygge op.

Nærområdet kan hjælpe med mange ting, hvis man ved hvordan man skal bruge dem. Fx hjælpe med siddekasserne, de skal bare sælges på den rigtige måde.

Når eleverne selv er med i processen passer de bedre på det – se det ud til, vi ved ikke, hvad der sker om en måned.

Vi skal stille krav og give støtte hvis innovation skal ind i folkeskolen

Eleverne vokser med opgaven. De ser at de kan og lærer at tænke selv. Det er dem der skal levere.

Næste gang vil jeg forlange mere af eleverne.

 

/Charlotte Hansen, lærer på Vejle Midtbyskole

Eleverne lærer designpraksis gennem hacking – 2 portrætter fra en skolegård

Hvordan arbejder man egentlig med hacking af en skolegård? Og hvad lærer man af det?

Herunder kan du læse 2 portrætter af områder på Vejle Midtbyskole, som ikke længere fungerer, som de gjorde engang.

skole_pergola_webBørnenes klatretårn

Et udmærket klatretårn som mindre børn kan lege og træne motorik på. Der er ikke længere mindre børn på Vejle Midtbyskoles Strandgade-adresse, og klatretårnet står ubrugt hen og forfalder.

bliver til…

Pigernes hyggerum

Flere stolper er gravet op. Væggene er fjernet og erstattet af lægter, der er monteret med mellemrum. Resultatet er et intimt rum, som ikke lukker sig af for omgivelserne. I bedet vokser pelagonier, malvaer og lyserøde klatreroser, der giver en ’piget’ kontrast til fodboldbanen og panna-buret ved siden af. I hyggerummet er der pallesofaer at sidde på.

Hvad kan man så lære af det?

  • 3D tegning med f.eks. Sketch-up for at lave en model og forstå kontruktionen (Hvordan monterer vi lægterne på siderne? Hvor er åbningen til rummet?)

  • Skala-forhold v.h.a skalmodel 1:33 1/3, hvor konstruktionen blev konkretiseret med tændstikker m.m. (hvor stor skal rummet være i forhold til omgivelserne og menneskekroppen?)

  • Undersøge og beregne materialer og forbrug (hvor mange lægter skal vi bruge? Hvilke længder betyder mindst spild?)

  • Materialelære (hvad betyder det at træet er ubehandlet? Hvorfor virker skruerne ikke?)

  • Praktisk konstruktion med håndværktøj (save, skrue, nivellere, osv.)


skole_platforme_webRullepølse med faldunderlag

Ca. 8 kvm sort faldunderlag og to tykke stolper, som engang har holdt en ’rullepølse’-gynge, der er beregnet til mindre børn. Gyngen er væk ligesom de mindre børn, og området står ubrugt hen.

bliver til…

PlatformsØ med byhaver

Platforme i forskellige niveauer placeres på faldunderlaget. Høje niveauer og kuber af træ bruges til siddepladser. Andre kasser fyldes med jord og bruges til byhaver.

Flere naboer til skolen har adopteret en byhave, hvilket bringer liv til skolegården efter lukketid, og sikrer at der er nogen til at passe beplantningen for eksempel i sommerferien, når skolen ellers er lukket.

Hvad kan man så lære af det?

  • Markedsføring og kommunikation (henvendelse til naboer og sponsorer)

  • Materialers genbrugelighed (Kan man finde byggematerialer helt gratis?)

  • Sikkerhed (Hvad skal der til for at europaller fungerer som siddeunderlag eller gå-underlag?)

  • At tænke/eksperimentere med materialer (Kan de store plasticpaller løse et behov vi har?)

  • Dokumentation (vi tager billeder og beskriver vores arbejde på bloggen og med en video)

Billede 13-05-15 15.17.39For at komme frem til de to løsninger i disse portrætter har eleverne først været omkring en åbning af løsningsrummet, hvor forskellige idéer blev prøvet af på skalamodellen, og hvor samspillet mellem de seks indgreb er blevet konkretiseret og justeret efter hinanden.

Eleverne har lært en masse om at komme fra idé gennem udvælgelse og realisering. De er gået fra ikke at tro på, at noget kunne lade sig gøre til, at vi på ganske kort tid i fællesskab har fået lavet væsentligt om i deres skolegård, så det nu er et sted som de har større ejerskab over.

De nye konstruktioner vil gøre det nemmere for næste års valghold at turde tro på at man kan ændre noget, når man går i gang med projektet. Men man skal turde at arbejde hårdt for det!

Lær at arbejde med design i Folkeskolen – værdifulde resultater fra Hack din Skolegård

Arbejder du med læring? Har du svært ved at knække koden til det nye designfag?

Så læs her vores erfaringer med at bringe designpraksis ind på skoleskemaet ved at rammesætte det som hacking af fysiske rum.

Udgangspunktet

Vejle Midtbyskoles udskolingsklasser holder til i et klassisk rødt murstenshus i flere etager, som det kendes fra stort set alle større byskoler i landet. Skolegården er asfalteret og indeholder, udover en indhegnet fodboldbane og et pannabur, klatrestativ og flere ødelagte gyngestativer. Det lange cykelskur og den lange række affaldscontainere er fremtrædende elementer i gården, som udover kunstgræsset og et enkelt stort træ fremtræder hård og grå. Det ligner ikke en skolegård til unge fra 7.-9. klasse.skole_web

Udfordringen

En 7.-klasse skal sammen med to lærere transformere skolegården, så den i højere grad appellerer til aldersgruppen på skolen, som er gået fra en almindelig folkeskole til nu kun at rumme udskolingen. De har 12 undervisningsgange af 90 minutter og får hjælp af to designere, som står for undervisningen to gange inden den store arbejdsdag. Budgettet til materialer lyder på 10.000 kr.

Resultatet

Vi har beskrevet oplevelserne med at aktivere og engagere eleverne i designtænkning i tidligere blogposts (se for eksempel denne om entreprenørens genvordigheder og denne om manglen på erfaring med designtænkning) her og vil kun kort summere:

Eleverne har generelt problemer med at arbejde struktureret med at udvikle og afprøve ideer, ligesom evnen til at arbejde undersøgende med det, der i designverdnen hedder et åbent problemfelt er stort set fraværende. De har svært ved at forestille sig noget og har ikke evnerne/tålmodigheden til at konkretisere og artikulere deres ideer, endsige gøre noget for at realisere dem.

De er fuldblodskonsumenter og bliver let forvirrede og usikre, når vi forsøger at få dem til at tænke og arbejde som producenter. Det er som om de ikke rigtig tror på at de kan sætte ting i verden. Men det ændrer sig.

2015-05-13 11.12.07Den 13. maj har vi arbejdsdag og skal her nå langt med anlægningen af byhaver, niveaudelte siddeplatforme og en hyggelig pergola med siddepladser i det, der engang var et klatretårn. Samtidig skal der flere farver ind i skolegården.

Forinden har nogle elever brugt deres frikvarterer på at rive klatretårnet ned, og de har været i det lokale byggemarked for at få rådgivning og bestille varer til pergolaen.

Andre har skaffet de paller, som vi skal bygge byhaver og platforme af.

I løbet af dagen tager flere elever stærkt ejerskab til arbejdet. ”Pergola-pigerne” slider og slæber og får aktiveret og inddraget andre elever. Nicolai, som slet ikke er på kurset, går energisk til hånde, hvor der er brug for ham, og oppe på muldbjerget står piger i lyserøde (og bestemt ikke vejrbestandige) sneakers og skovler jord fra traileren. Helt frivilligt.

En håndværker ville vende det hvide ud af øjnene.

2015-05-13 13.17.18De sidste 8-10 elever bliver sendt hjem klokken 19.00. En ekstra lærer blev hængende efter hun fik fri, og har skruet, skovlet og plantet lige siden. Vi har en pergola med siddepladser af paller og lyserøde klatreroser ved indgangen. Vi har halvanden platformsø, med siddepartier beklædt med kunstgræs og byhaver langs siden. Vi har halvandet graffitikunstværk, for bagvæggen i cykelskuret blev ikke helt færdig. Og vi har et kæmpelogo i kridt på asfalten, som må males en dag der er tørvejr. Heldigvis er der stadig et par uger til vi holder åbning, så vi skal nok nå det.

Meget af det er lidt skævt, og måske er det ikke bygget af helt optimale materialer. Men eleverne er glade, og har lært at få ting til at virke selvom byggemarkedet leverer træet i forkerte længder, søm i stedet for skruer og selvom vi nogle gange manglede det rigtige værktøj osv. osv.

De har lært at håndtere det uforudsete, at arbejde med der, der er for hånden, tænke med materialerne og eksperimentere sig frem.

Selvfølgelig er det ikke alle elever, der har været som vi beskriver her. Måske en tredjedel af holdet sad kun og kiggede eller mødte slet ikke op. Men vi er alligevel glade og imponerede i betragtning af, at hovedparten af eleverne aldrig havde brugt en skruemaskine eller vidste hvad en fuksvans var før klokken 13.15 den 13. maj.

Ny forskning: Danske elever har desperat brug for at lære designtænkning!

2015-04-08 14.44.32Forskere fra Aarhus Universitet har netop publiceret en rapport om den danske Folkeskole og elevernes forhold til IT, design og det, som i maker-miljøet hedder digitale fabrikationsteknologier. Det er bl.a. lasercuttere, 3D scannere/-printere og microprocessorer.

Rapporten gennemgår data fra forskellige skoler, og den er trist læsning. Det er også læsning, der er helt i tråd med det, vi oplever, når vi kører forløb som Hack din Skolegård (Vi Hacker Vejle Midtbyskole).

Rapporten er samtidig en god vejviser for, hvor vi skal sætte ind for at sikre, at danske folkeskoleelever er rustet til et arbejdsmarked og et samfund, som kræver, at man kan håndtere åbne problemstillinger og anvende de kommunikations- og produktionsteknologier, der i disse år ændrer den måde, vi bidrager til samfundet på.

Læs hele rapporten fra AU her: http://www.spinderihallerne.dk/filer/surveyreport_30april2015.pdf

IT-literacy betyder “god til Office-pakken”

I Folkeskolen arbejder man med begrebet IT-literacy, der i princippet burde være en indikator for, hvor dygtige eller flydende eleverne anvender gængse informationsteknologier.

Rapporten dokumenterer, hvordan begrebet i praksis dækker over, at danske elever trænes i Office-pakken. At de er udmærket bevandret i at lave powerpointpræsentationer og anvende programmer som Word og Excel.

Det er en snæver forståelse af IT, som bl.a. overser hele det boomende marked af hardware/software til digital fabrikation, som er fundamentet for at forstå megen anvendelse af IT som en ingrediens i fysiske produkter, og for at kunne vurdere kvaliteten af disse.

Danske elever kan forbruge, men ikke skabe noget selv

En anden pointe i rapporten handler om, hvad de danske elever foretager sig med IT.

Og her er de godt med. De har erfaring med Youtube, blogs, podcasts, alt hvad du kan komme på, men kun som forbrugere. De producerer ikke noget selv. Overhovedet.

Denne konklusion er helt i tråd med, hvad vi oplever i vores eget arbejde som designere på opgaver som Hack din Skolegård. Eleverne ved simpelthen ikke, hvordan de skal gå til en proces, der involverer at få en god ide, raffinere den, artikulere den og producere den.

Såvel lærere som elever mangler et sprog for design og kreativitet, de har ingen forståelse for design- og innovationsprocesser, og de har intet kendskab til forskellige teknologiske designmaterialer som processorer, sensorer og moderne materialer, ja sågar forståelse for hvad software er.

Innovationskaos og læringsmål skal kunne hænge sammen

2015-04-08 15.12.03En af udfordringerne ved at bringe design ind på skoleskemaet er, at designprocessen er åben og kaotisk. Og det strider imod lærerens arbejdsmetode, som kræver målstyring og struktur – de har trods alt en lang række faglige mål, der skal krydses af. Og det strider også imod det børnene allerede har lært: at modtage en opgave, løse den og komme videre. I vores undervisningserfaring er dette tilfældet med studerende helt op på universitetsniveau.

Vores oplevelse er, at eleverne bliver paralyserede, når de står overfor opgaver, hvor al information ikke er tilgængelig fra start. Hvor de på forhånd ved, hvordan de skal løse problemet.

Men det at kunne arbejde med åbne problemstillinger ligger helt i top, når vi kigger på fremtidens kompetencer. Og at tage designfaget seriøst og faktisk give eleverne træning i designtænkning er én måde art arbejde systematisk med denne udfordring. Erfarne designere kan nemlig hjælpe med at sætte rammer for en ustyrlig proces, så den holder sig på sporet, og leder hen mod et løsningsrum, omend det ikke er bestemt præcist på forhånd, hvad løsningen er.

Elever skal lære designtænkning for at møde fremtidens kompetencekrav

Med Designiskolen.dk laver vi uddannelsesforløb, der løfter såvel elever som lærere. Men vi har fokus på lærerne, for det er dem, der skal bringe tankegodset og praksis videre i skolen. Det er her vi virkelig kan gøre en forskel og give lærerne chancen for at bevæge sig derud, hvor man tør fejle og, hvor det bliver kaotisk. Det er her man skal ud for at kunne lave reel innovation. Men samtidig skal man også vide, hvordan man undersøger dette kaos, hvordan man artikulerer sine ideer, og hvordan brugerinvolvering og fagekspertise afbalanceres.

De forløb i kører med Designiskolen.dk cirkler om begrebet hacking – altså en appropriering af noget allerede eksisterende – og kombinerer teknikker og praksis fra arkitekt-, design- og IT-fagene, sådan at lærerne får træning i designtænkning, materialelære (herunder computeren som designmateriale) og arbejdsprocesser.

Vi skræddersyr efteruddannelsesforløbene så de passer til de lærere, der deltager, og vi involverer i vid udstrækning deres elever sådan, at undervisningen har en praktisk natur.

 

Elev: Det er (alt for) svært at være entreprenør

2015-04-08 14.07.55Designarbejdet med Hack din Skolegård er i fuld gang.

Eleverne på Vejle Midtbyskole er nået der til, hvor der skal træffes beslutninger om formgivning, størrelse og placering af de forskellige elementer i den nye skolegård.

Tovholderne, Aviaja og Mie skal balancere den demokratiske process med designerens ansvar for, at det hele kommer til at tage sig ud som en helhed, at arbejdet afspejler nogle gennemgående designgreb og værdier, samt en klar holdning til håndværk og materialer.

Dette er kardinalpunktet i alt design- og udviklingsarbejde, der søger at involvere brugerne: Vi skal gennem en fornuftig proces give brugerne ikke kun en stemme, men også muligheden for at artikulere behov og undersøge muligheder, som kan inspirere designerne til at lave det, de er gode til, nemlig processer og produkter, som har værdi for brugerne.

Eleverne lærer fremtidens kompetencer: at håndtere kaos

Det er svært at designe en ny skolegård, når man aldrig har prøvet det. Og når man er ca. 20 individer med varierende motivation bliver det ikke mindre rodet. Men sådan er udviklingsarbejde – det er aldrig(!) en pæn og velordnet proces, og det er vigtigt at eleverne får træning i og mod på at håndtere det kaos. Det bliver uhyre vigtigt for dem om 10 år, næsten uanset hvilken jobfunktion de kommer til at udfylde.

I dag oplever vi, at børnene har svært ved at forestille sig noget og få ideer, og de har svært ved at arbejde undersøgende som en måde at udvikle og modne ideer på. Det er designerens arbejdsmåde, men den vækker ikke genklang blandt børnene i folkeskolen.

Eeleverne arbejderleverne har svært ved at forstå, at man skal arbejde systematisk og vedholdende med ideudvikling og innovation, og filmen knækker helt, når vi skal ændre og udvikle idéerne, så det ikke bare er den første tanke der skal bygges. Det er hårdt at være entreprenør.

Men heldigvis har de hjælp. Både fra Aviaja og Mie, som begge er designere og er vant til at arbejde undersøgende og med de rammer, som er for hånden, og fra Charlotte og Mette, lærerne, som stædigt støtter, hjælper og håndterer hele samarbejdet med skolen.

Sammen har vi fået analyseret alle opgaver og opdelt dem i mindre bidder, og pludselig kan vi trække linier mellem de forskellige indsatser – vi bruger samme farvepalette, vi bruger same formsprog, vi arbejder med samme materialer etc. Designerne ånder lettet op. Opgaverne ser også mindre skræmmende ud, og kigger man med faglærerens briller opdager man pludselig en mængde klassiske regneopgaver midt imellem designfagenes modelbygger, organisatoriske , visualiserings- og kommunikationsopgaver.

Nye og klasssiske læringsmål mødes i samme opgave

Eleverne er ved at finde gejsten og frikvartererne går nu med at hive det barnlige klatrestativ ned, inden børnene går på rundtur i lokalområdet for at skaffe sponsorer.

Så ikke nok med at Hack din skole-forløbet faktisk viser sig at hjælpe eleverne med at få styr på, hvordan man går til ideudvikling og senere er i stand til at handle på disse ideer samt kommunikere dem på for eksempel i blog, beregning af rumfang og materialeforbrug, bliver pludselig dejligt konkrete opgaver, der fører os mod målet.

Selv gode gamle Pytagoras vil blive hevet op af hatten, når vi får brug for simple landmålertricks på byggedagen den 13.5.

 

Hack Vejle Midtbyskole dag 2

2015-04-08 15.11.42Vi har netop afslutter anden undervisningsgang på Vejle Midtbyskole. Og stemningen var langt mere energisk end sidst, for nu er vi gået fra uforpligtende brainstorm til at bygge skalamodeller og fordele arbejdsopgaver.

Hvad bekymringer vi måtte have haft om børnenes engagement efter sidste gang er nu væk. Tilbage er nu den langt mere praktiske udfordring med at få de unge hackere til at afdække hvilke ressourcer de har til rådighed – herunder tid, talent og hænder.

Det nytter jo ikke noget at planlægge at udføre et 12 meter langt graffitimaleri på een dag, hvis man ikke kan tegne eller har skyggen af erfaring med forskellige typer af maling til udendørsflader.

Og hvordan skal der egentlig komme jord og planter i vores urban garden?

Men Aviaja og Mie kan heldigvis hjælpe med planlægningsværktøjer og designopgaver der binder tingene sammen og hjælper os lande noget som vi reelt kan lave med de ressourcer vi nu har.

2015-04-08 14.07.26På tegnebrættet er:

  • Det gamle klatrestativ transformeres til en skyggefuld pergola, der bliver et lille hyggerum i det store gårdrum,
  • En urban garden, baseret på dyrkning i højbede af paller, leverer grønt men også højde og opdeling mellem forskellige brugsrum i skolegården,
  • En række loungemøbler bygges af paller som flytbare, generiske siddepladser
  • Muren i det lange åbne cykelkskur udsmykkes, og giver farve
  • Stencilkunst breder sig flere steder i skolegården, og binder brugsrummene sammen.
  • Et landskab af stablede trækasser give højde i den ellers flade og åbne gård, og giver siddepladser til mange mennesker.
  • Skolens store logo (det pixellerede M) males centralt på asfalten

Uden specifikt at gå efter et tema, er omdrejningspunktet for mange af ideerne kuben som form. Logoet består af pixler, højbedene er tegnet som kasser, loungemøblerne ligeså. Det gamle klatrestativ får nyt liv som en kasse med sprosser, så den ikke bliver for massiv.

Næste stop er konstruktionsplaner, som vi kan lave materialelister på baggrund af, en milepælsplan for hver gruppe og en ressourceplan for alle aktiviteter.


IMG_0937

 

Hack Vejle Midtbyskole – dag 1

hackdinskole_dag1_vizsummary1_webI går var vi på Vejle Midtbyskole, inviteret af lærer Mette, for at hjælpe en 7.-klasse tænke og arbejde som designere. Vi skal på tre undervisningsgange igennem

  • analyse
  • brainstorm/ideation
  • kvalificering af ideer
  • design og konstruktion af udvalgte ideer.

Første runde handlede om at opdage og artikulere kvaliteter ved – i dette tilfælde – skolegården. Derefter arbejdede eleverne gruppevis på at udtænke ideer til hver deres persona/extreme character for at flytte fokus væk fra dem selv og kombinere ideer hentet fra forskellige brugeres interesseområder, som for eksempel urban gardening og freerunning.

Det er svært, det ved vi godt. Eleverne har ikke meget tiltro til egne kreative evner og dræber ideer næsten før de har fået dem. Men hvad de siger, er ikke uinteressant, hvis man er designer, og ved, hvad man skal lytte efter. De to sketchnotes i denne post viser, hvilke overordnede temaer Mie trak ud af rumanalysen, og hvilke ideer/fokusområder som ideationaktiviteten fik sat ord på.

Vi står i en sjælden situation på Vejle Midtbyskolen – Skolen har inviteret og sagt “I gør lige det, I har lyst til”, vi har en skolegård, som mildest talt godt kunne skræddersys bedre til brugergruppen, og så har vi nogle unge brugere, som får lejlighed og hjælp til at gøre netop det. Men som tilsyneladene ikke tænker at de kan. Eller må. Eller at det hele nok alligevel bare bliver ødelagt bagefter.

Opgaven over de næste undervisningsgange bliver at vække en lyst til at sætte sit præg på verden og de produkter, vi omgiver os med, og en tro på at man kan gøre det. Det er hele kernen i hacking og makerkultur, og det er den lyst, der skal være benzinen til at få hænderne op af lommen. Så skal de berømte 21st century learning skills nok følge med, for selvfølgelig skal vi blogge, tweete, videodokumentere hvad vi laver, og vi skal bygge skalamodeller og lave brugsscenarier, ligesom vi skal kigge på moderne digitale produktionsværktøjer og forstå, hvordan vi kombinerer dem med de analoge nede på pedelværkstedet.

hackdinskole_dag1_vizsummary2_web

Hack din Skole!

HACKDINSKOLE_designbook_forside

I morgen tager vi til Vejle Midtbyskole for at lære eleverne lidt om hacking. Ikke hacking forstået som ulovlig indtrængen i software, men som i den kreative aktivitet, hvor man redesigner og skræddersyr et produkt eller fænomen.

Vi skal hacke skolegården over 3 dage hen over foråret, og vil løbende blogge om aktiviteterne her på siden set fra et design/didaktisk perspektiv. Når vi er i felten tweeter vi som @avibor og @mienoergaard med #designiskolen, så alle kan følge med.

 

Huskunstner med Hack i

Vi er gået i krig med at bringe hacking ud i det fysiske rum.

Aviaja og Mie har tidligere arbejdet sammen på projekter (se video fra Kids’n’Tweens nedenfor), der handler om at gøre børn til aktive medskabere af deres læringsmiljøer, og denne gang har vi kig på skolegården. I forløbet kommer vi igennem kreative designprocesser og -teknikker, forskellige teknologier til digital produktion, praktisk arbejde med re-cycling og up-cycling, samt moderne fænomener som urban gardening, guerilla gardening og street art.

Vi tager lærerne med på råd, når vi skræddersyr forløbet, så det matcher evt. særlige læringsmål indenfor design, kreativ udvikling, makerkultur og praktisk arbejde med digitale produktionsteknologier som lasercutter, folieskærer, serigrafitryk, CNC-fræser og 3D-print.

Grundforløbet består af 4 hele workshopdage, der resulterer i et hacket skolerum med fokus på nye sanselige oplevelser. Deltagerne forventes at arbejde med den praktiske konstruktion imellem workshopdagene, særligt hvis disse skæres op i flere mindre bidder.

Forløbet kan støttes (75%) gennem Statens Kunstfonds “Huskunstnerordning” der fokuserer på at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Egenfinansieringen for et forløb er 40.000 kr.

Deadline for ansøgning til huskunstnerordningen er hhv. 3.3.2015 og 1.9.2015, og interesserede kan henvende sig til Mie Nørgaard (telefon 2992 9090) eller Aviaja Borup Lynggaard (31132618) for at få hjælp til ansøgningen.